dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Hospital vil genanvende indpakning og emballage

KORT NYT24. APR 2017 16.16

MIDTJYLLAND: Plastikaffald såsom sterile indpakninger, emballage, flasker og pakker kan være svære at genanvende, fordi de ofte består af flere forskellige slags plast. Derfor har Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital nu indgået et samarbejde med en række plastproducenter og -leverandører for at undersøge, om det er muligt at ændre på designet af emballagen, så det i højere grad kan genanvendes. Det oplyser AUH i en pressemeddelse. 

- Sterile produkter skal emballeres i tre lag emballage, men kunne de yderste emballagelag fx være fremstillet af genanvendte materialer, kan man reducere tykkelsen af plasten eller kunne emballagen designes, så den både lever op til kravene til patientsikkerhed OG genanvendelse, spørger Susanne Backer, der er projektleder for Cirkulær Økonomi på Aarhus Universitetshospital, retorisk. 

Hun mener, at det er afgørende, at der fremadrettet er fokus på genanvendeligheden af de materialer, der bliver brugt på hospitalet og ikke mindst mængden af dem. Foruden samarbejdet, der skal øge genanvendelsen og den cirkulære økonomi, har man på sygehuset en målsætning om, at 70 pct. af alt affald i år 2030 skal være genanvendeligt mens kun 29 pct. af affaldet skal sendes til energiudnyttelse på fjernvarmeværket. I år 2016 er det tilsvarende kun 20 pct. af affaldet, der genanvendes, hvorimod 79. pct. sendes på videre til fjernvarmeværket. 

mfa

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.